Baggrund Kortlægningen Resultater Kortlagte dale Artikler, rapporter og GIS-filer Læs også

English

 
  Begravede dale i Danmark
  Fælles træk
  Analyse af orienteringer
  Dannelsesmodel
  Praktisk anvendelse
  Sammenfatning/konklusion

 

 
Sammenfatning og konklusion

Formålet med kortlægningsprojektet har været at identificere og lokalisere forekomster af begravede dale samt beskrive dalenes karakteristika. Herudover har det været et centralt formål at søge at udrede dalenes dannelse og de mekanismer, der er involveret.

Antallet af begravede dale er stort i det danske område, og da dalene mange steder har stor betydning for grundvandsressourcens størrelse, beliggenhed og sårbarhed, er det vigtigt at have et grundigt kendskab til dalene. Kortlægningen og dens resultater har ikke alene kunnet benyttes i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcerne og disses sårbarhed, men også i forbindelse med andre typer af geologiske kortlægninger eller udredninger, såsom forureningsundersøgelser, råstofundersøgelser og klimarelaterede kortlægninger.

Der er ved udgangen af 2021 kortlagt mere end 5.600 km begravede dale. Dette tal kan dog ikke tages som udtryk for, hvor mange dale der reelt eksisterer, fordi det endnu kun er en del af det danske område, som er dækket med tætliggende data. Desuden er det ikke alle dale, der kan identificeres i de gennemførte kortlægninger bl.a. pga. mangel på tilstrækkelige jordlagskontraster.

Datagrundlaget for kortlægningen er primært TEM, seismik og boringer. Fladedækkende TEM-kortlægninger giver mange steder gode billeder af dalenes udbredelse og indhold, mens seismikken og boringer i højere grad bidrager med mere specifik og detaljeret information om henholdsvis interne strukturer og jordartstyper. SkyTEM-metoden vist sin styrke i dalkortlægningen, men SkyTEM-målingerne kan dog ikke stå alene, og derfor opnås der generelt de bedste resultater, når der suppleres med andre datatyper i form af f.eks. boringer, seismik, borehulslogging, udførelse af dateringer samt evt. fingrusanalyser.

De begravede dale er blevet kortlagt på 281 lokaliteter, og det er de geologiske karakteristika fra disse lokaliteter, der ligger til grund for kortlægningens samlede resultater. I det følgende listes de vigtigste af disse resultater op:

Geografisk forekomst og dimensioner

• De begravede dale forekommer i hele landet

• De begravede dale er typisk mellem 25 og 300 meter dybe og mellem 0,5 og 3,5 km brede

Dalenes udformning

• Dalsiderne kan være meget stejle

• Dalene har ofte afsnørede ender og dalbunden indeholder lavninger og tærskler i længderetningen

• Dalene er nederoderet i alle slags sedimenter; fra kridt og kalk til ler, silt og sand

• Dalene er nederoderet i både kvartære og tertiære aflejringer.

Dalenes fyld

• Dalene er ofte komplekst opbygget af flere på hinanden følgende erosionsstrukturer, som er opstået ved gentagen erosion og aflejring i en overordnet daltracé. Ofte ses fyldaflejringerne også at være glacialtektonisk forstyrrede

• Fyldet i de begravede dale består altid af kvartære aflejringer. Der er mest moræneler i de øvre dele af dalene og mest sand og grus i de nedre dele

• Der er tydelige forskelle på dalfyldets karakter i de forskellige dele af landet. Således forekommer der meget ler i dalene, hvor underlaget primært består af ler, mens der forekommer meget sand i dalene, hvor underlaget primært består af sand

• Der forekommer ofte smeltevandsler i begravede dale, ligesom der hyppigt er konstateret interglaciale sedimenter blandt dalfyldet. Smeltevandsler og interglaciale sedimenter ses ofte som lavmodstandslag (i TEM) omkring eller lige over kote 0 meter – specielt i den nordvestlige del af Jylland.

Dalenes dannelse

• Dalene tolkes at være dannet i Kvartæret under nedisningerne. Der er fundet aflejringer fra de seneste tre istider og to mellemistider i dalene, samt stedvise aflejringer fra ældre istider og mellemistider

• Dalene er primært dannet under istidernes gletschere, hvor smeltevand har eroderet sig ned i underlaget under stort tryk

• Der findes flere generationer af begravede dale. Nogle af disse kan skelnes fra hinanden, fordi de har forskellige foretrukne orienteringer. Der findes mindst én meget gammel N-S generation og én meget gammel NV-SØ generation

• Eksisterende dale parallelt med isbevægelsesretningen er fortrinsvist blevet bevaret, mens dale vinkelret herpå i højere grad er blevet begravet i forbindelse med isoverskridelser

• Saltstrukturer har stedvist haft indflydelse på beliggenheden af begravede dale.

Sammenhæng mellem dalenes forekomst og dybe geologiske strukturer

• Der findes forkastninger under nogle af de begravede dale

• Sammenhængen mellem de topografiske dale og de begravede dale viser, at terrænanalyser kan bruges til at afsløre eksistensen af begravede dale

• Analyser af foretrukne orienteringer viser tydelige sammenhænge mellem orienteringer af forkastninger, begravede dale og topografiske dale i det danske område. Disse sammenhænge peger på, at de strukturelle rammer har haft en indflydelse på erosionsmønstrene gennem kvartæret. Det vurderes, at reaktiveringer af gamle, dybe forkastninger som følge af aflastningen fra iskappernes vægt har haft en betydelig indflydelse på de begravede da-les orientering og beliggenhed.

Nye vinkler på forståelsen af den kvartære lagserie

• De begravede dale indeholder fyld, som repræsenterer en række af geologiske hændelser, som ikke nødvendigvis kan uddrages fra lagserien udenfor dalene. Eksempelvis er dalene gode arkiver for kvartæret; bevaringspotentialet for sedimenterne i dalene er stort og interglaciale aflejringer hyppige (nye bidrag til forståelsen af den kvartære lagserie og kronologi).

Grundvandskortlægningen og kortlægningsprojektet om begravede dale har vist tilstedeværelse af mange begravede dalsystemer i Danmark. Antallet af dal-kilometer har været støt stigende efterhånden som større og større områder blev inddraget i kortlægningen. På nuværende tidspunkt er lidt under halvdelen af det danske område dækket af fladedækkende geofysiske målinger – målrettet mod de områder, hvor der i dag indvindes grundvand. Det betyder omvendt, at der stadig er tale om, at omkring halvdelen af det danske område ikke er dækket af kortlægningen. Hvis dalekortlægningens resultater bruges i denne sammenhæng betyder det, at der udenfor de geofysisk kortlagte områder vil kunne findes yderligere et antal tusinde dal-kilometer i undergrunden. For at sikre den fremtidige forsyning med grundvand til drikkevand, kan en fortsat kortlægning af begravede dal-strukturer anbefales.